Historien om en bogreol

Eller historien om et sted i bevægelse

Ikke piger, men materialer og ting, som vi kunne bruge.

For vi var fattige og havde et stort projekt for os. En dag fandt Leif ud af, at Thorups Vinhandel skulle have nye hylder i deres vinkælder, og vi kunne få de gamle. Så vi tog lastbilen, en Opel Blitz, og kørte til Århus og parkerede på Lilletorv. Hylderne var af godt fyrretræ, 4 cm tykke og gennemvædede af portvin og andre gode væsker. De duftede. Vi fik dem skilt ad og slæbt op ad trappen og læsset.

I spisestuen byggede vi reoler på hele endevæggen over kampestensmuren. Den blev snart helt fyldt af bøger, for vi læste meget den gang før fjernsynet. Bøgerne stod hulter til bulter. Det pinte Ole Michelsen, som var en lærd og belæst mand og også havde ordenssans.

En aften efter spisning tog vi alle bøgerne ned og stablede dem på spisebordene. Vi var Ole, Kari og mig. Ole hentede sin grammofon og spillede noget musik, som jeg aldrig før havde hørt. Det var Bob Marley and The Wailers. Vi hørte pladen om og om igen hele natten, mens vi gik og flyttede bøger fra den ene stabel til den anden, indtil der var system i dem og de kom op på hylderne igen. Musikken holdt os i gang, til det blev lyst. Siden den aften har jeg elsket reggae.

Årene gik, Ole flyttede og døde, folk fik fjernsyn og glemte bøgerne. Ingen passede reolen, bøgerne flød, og en dag blev det besluttet at tage den ned. Men de bedste bøger blev taget fra og sat i kasser, og de gode vinkælderhylder blev lagt i snedkeriet. Vi havde et rum bagved køkkenet, som hed frokoststuen, men aldrig blev brugt som sådant. Det blev en overgang brugt af de store børn som hyggerum, men hyggen gik snart af det, og var i årevis et rodet gennemgangsrum. Det plagede mig, at bøgerne stod i kasser, så en dag gik jeg i gang med at ændre rummet. Køkkenelementerne blev taget væk og jeg satte træpaneler op i stedet. Af de gamle vinreoler byggede jeg en reol helt op til loftet. Den blev bygget helt uden søm eller skruer, men samlet med dyvler. Nick byggede en fjernsynshylde af marmor, så vi fik en fjernsynsstue og et gangareal bag reolen.

Så gik der igen en del år. Gulvet, som dengang i 70-erne blev lagt af brugte brædder, begyndte at flosse og rådne. Vi besluttede at lægge nye gulve. Reolen måtte ned, og de gode planker stuvet væk endnu en gang. Bøgerne stod i mælkekasser i gangen. Det blev i længden træls at se på. Line satte de historiske billede i rammer og hængte dem op i Gallerigangen og jeg fandt de gamle planker frem igen og snedkererede et par nye reoler til de tiloversblevne bøger, hvoraf mange er rigtig gode og interessante.

Tekst af Johannes Lassen