Mest stillede spørgsmål
10 hurtige svar
Hvor store er boligerne?
Boligerne er meget forskellige. De er opstået i gamle stalde og fabriksbygninger og varierer derfor meget i størrelse og indretning.
Det er ikke til at forklare med tekst. Så kom ud og få en rundvisning, så kan du se det med dine egne øjne 🙂 Den mindste bolig er 33m2 og den største er 164m2. Gennemsnitsstørrelsen er omkring 85m2.
Hvordan er Toustrup Marks økonomi?
Vores økonomi er meget sund. Hvert år henlægger vi over 250.000 til fremtidige investeringer.
Kan jeg se Toustrup Marks vedtægter?
Ja, ved henvendelse til HEJgruppen.
Må jeg have dyr med?
Der er mulighed for at flytte ind med dyr, dog vil vi gerne vide hvilke dyr du har, og gerne hilse på, hvis det er en hund.
Kan jeg få specialkost?
Vi har nogle vegetarer, en glutenallergiker og en multiallergiker, en spiser ikke mælk og kød, dog fisk og æg, og nogle der ikke kan lide bestemte ting. Det er op til den person der er kok den pågældende dag, om kokken vil prioritere at lave special-kost, så der er ikke nogen garanti, dog er der som regel en salat eller lign. Vi ligger nok på omkring 75% af sammenspisningsdagene (alle hverdage udenfor skoleferier), at der bliver lavet specialkost.
Hvordan ser boligerne ud?
Boligerne på Toustrup Mark er meget forskellige, og har hver deres sjæl og særpræg, lidt skæve hjørner og sjove løsninger. De bærer præg af at være opstået i en proces med mange skiftende beboere, der hver har ændret og forbedret hvad de syntes der trængte. Brugte mursten, klinker fra Hinnerup Kirke, DSB-materialer og mange andre genbrugsmaterialer giver et helt særligt Toustrupsk udtryk. Facaderne er malet i mange forskellige farver. Boligerne har alle hvert deres køkken og bad.
Hvad koster det at bo på Toustrup Mark?
Se Hvad er huslejen
Hvordan finder jeg ud af om der er en ledig bolig?
Tilmeld dig vores nyhedsbrev
Hvem bor på Toustrup Mark?
På Toustrup Mark bor en skøn blanding af mennesker i alle aldre. Der er familier og enlige, unge og gamle, kunstnere og ingeniører, enlige og pensionister, vegetarer og kødædende.
Hvordan bliver vi optaget?
Læs mere om hvordan du bliver beboer her.