Vi fejrer 50 års jubilæum

D. 17 Juni 2023, kl. 14:00

Vi holder fest på Marken da vi fylder 50 år!

Bofællesskabet Toustrup Mark blev til i 1971, og derfor fylder vi nu et halvt århundrede – det skal fejres!

Gennem fem årtier har Toustrup Mark skabt et kreativt livseksperimentarium og et kunstnerisk frirum, og vi håber mange af jer gamle beboere og venner og venners venner af Toustrup Mark vil komme til vores 50 års fest og måske deltage med jeres egne kunstneriske bidrag og musik – og ja – alle er velkomne! Har du lyst til at bidrage med f.eks. kage eller sjove indslag eller give en hjælpende hånd på dagen, vil vi gerne høre fra dig.

Der vil være en lille eftermiddagsscene i Lillegård til hygge-jazz / chill out musik, og den store scene vil være at finde i Risbjerg. Ud på natten kan du gå til Late Night Disco i det fri.

Har du modet, så er der mulighed for en udfordrende klatre-oplevelse! Der vil også være lege såsom tovtrækning og trillebør-løb.

Når du ankommer, så gå til Lillegård for at vise din billet og få armbånd på.

Mad serveres, og så kan du købe drikkevarer i baren.

Overnatning: i telt eller privat.

Har du spørgsmål, så ring til Kari Lassen 22518640 eller Johs Lassen 86968361 eller skriv til tm50@toustrupmark.dk

Du kan også følge os på facebook.